Lækre boller til madpakken

Jeg bager boller til Lisas madpakke og jeg vil gerne dele opskriften herinde, fordi bollerne er super nemme og virkelig lækre. Og så kan de fryses ned.
Jeg tager to boller ud af fryseren om morgen og så lægger jeg dem i Lisas skoletaske- de er tøet op når hun vil spise dem om eftermiddagen. Når de er nybagte er de super lækre med f.eks tunsalat i eller med pålæg og salat.
De består både af durum mel , spelt mel og hvede mel, hvilket man selvfølgelig skal have i huset;)

Opskrift til 16 boller:

15 g
½ liter koldt vand
1 spsk salt
1 spsk olie
½ dl syrnet produkt (a38, youghurt naturel, creme fraiche)
200 g fint durummel
400g hvedemel
200g speltmel

evt. syrnet mælkeprodukt til pensling.

Rør gær, vand, salt, olie og syrnet mælkeprodukt sammen. Tilsæt de tre meltyper lidt af gangen mens man rører med en ske. Dejen skal blive fast men ikke helt fast- den skal være klistret.
Kom tætsluttende film om skålen og placer den i køleskabet indtil dagen efter. Dagen efter: tag en stor spiseske og en dejskraber og afsæt store klatter på bagepapir. Lad bollerne efterhæve i 15 min. i køkkenet, de kan evt. pensles med lidt syrnet mælkeprodukt ( det giver farve).
Bag bollerne midt i ovnen ved 225 grader i 15-20 min.