Focaccia

Da Ella fik lov til at bestemme aftenens måltid, besluttede hun som ofte før, at vi skulle spise Spaghetti Bolognese.

Da jeg kiggede i køleskabet kune jeg se, at jeg faktisk havde ingredienser til et dejligt italiensk brød, som går godt til bolognese. Hemmeligheden ved et godt Focaccia brød er hvidløgsolie, flagsalt og rosmarin.
I får lige opskriften:)IMG_0092.JPG

350 g hvedemel
25 g gær
2 tsk salt
1 tsk sukker
2 dl vand
2 dl olivenolie blandet med 2 fed presset hvidløg
3 dl olivenolie
Flagsalt
200 g modne cherrytomater
Frisk rosmarin

Bland gær med vand og tilsæt mel, salt, sukker og de 3 dl olivenolie uden hvidløg.
Kom dejen ud på et meldrysset bord og arbejd med den, så den bliver glat. Mens du ælter dejen, tilsættes 1 dl hvidløgsolie, som æltes godt ind i dejen.

Dejen skal herefter trykkes ned i en bradepande med høj kant, som er olieret med olivenolie. Pensl dejen med resten af oliven olien og sæt den tildækket til hævning i ca. en time.

Når dejen har hævet til dobbelt størrelse varmes ovnen til 230 C. Dejen skal nu drysses med frisk rosmarin, flagsalt og cherrytomaterne fordeles jævnt i dejen.

Kom brødet i den varme ovn i ca 10 minutter og skru herefter ned til 200C. Brødet skal derefter bage ca. 20 minutter mere.

 

 

IMG_0089.JPGIMG_0090.JPG