Sandkage med lime og hindbær

Denne opskrift faldt jeg forleden over og har tilpasset den, så den er blevet rigtig lækker. Det er en rigtig sommerkage☀️☀️☀️

  • 3 æg
  • 240 g sukker
  • 240 g mel
  • 3 tsk bagepulver
  • Revet skal fra 2 lime
  • 75 g smeltet smør 
  • 1 1/2 dl mælk
  • 100 g friske hindbær 

Varm ovnen op til 200 C. Pisk æg og sukker luftigt. Bland skiftevis mel, bagepulver, smør, mælk og limeskal i æggemassen og vend til sidst forsigtigt hindbær i.

Hæld dejen i en smurt sandkageform og bag kagen i ovnen i ca 45 minutter.