Italiensk Lasagne

Ingredienser:
750 gr hakket oksekød
1 bk bacon i tern
olie til stegning
1 hakket løg
1 stor gulerod
2 fed hakket hvidløg
3 dl rødvin
1 ds hakkede flåede tomater
1 ds konc. tomatpuré
3 dl vand
1 okseboullionterning
3 tsk tørret basilikum
1 tsk tørret oregano
1 tsk tørret timian
1 tsk sukker
salt og peber

Færdig Bechamelsauce (Dolmio)

Lasagneplader
400 gr revet ost – f.eks. mozarella

Fremgangsmåde:
Finthak løg og hvidløg. Gulerod kan rives på den grove side af et rivejern. Kom 1 spsk olie i en gryde og vent til temeperaturen er høj. Steg bacontern til de er næsten sprøde. Tilsæt løg og hvidløg og lad det svitse med i et par minutter til de bliver gyldne. Tilsæt gulerod og lad det svitse med i et par minutter. Tilsæt det hakkede oksekød og lad det tage farve – ca. 5 minutter. Tilsæt rødvin og lad det koge ind i ca. 3 minutter. Tilsæt vand og boullionterning og lad det koge ind i et par minutter. Tilsæt hakkede flåede tomater, tomatpuré, basilikum, oregano, timian, peber og sukker. Lad det simre i en halv times tid. Spæd til med vand hvis kødsaucen koger for meget ind. Slut af med at smage til med salt og evt peber.

Start med et tyndt lag bechamelsauce i bunden af et ildfast fad. Læg derefter skiftevis et lag lasagneplader, kødsauce, bechamelsauce og ost i fadet. Afslut med at drysse det sidste lag ost. Bag lasagnen ca. 25-30 minutter ved 200 grader- pas på overfladen ikke bliver for mørk – den skal være gylden. Lasagnen kan med fordel “hvile” en halv time inden den sættes i ovnen.