Jeg fik pludselig lyst til at bage småkager, da jeg har et par småkagestempler, som jeg ikke har fået prøvet endnu.
Jeg søgte derfor rundt og fandt en fin opskrift, som jeg tilpassede. Småkagerne endte med at blive dejligt sprøde.
- 1 spsk sukker
- 100 g finthakkede hasselnødder eller mandler
- 6 spsk blødt smør
- 1 tsk vanille sukker
- 1 tsk bagepulver
- 1 æg
- 3 dl hvedemel
Bland alle ingredienser til en ensartet masse. Kom dejen i et køleskab i 30 minutter. Tænd derefter ovnen på 200 C og kom bagepapir på en bageplade, Tril dejen til små kugler, der bliver ca. 16-18 stykker, og kom dem på bagepladen. Herefter kan du trykke dejen flad med et kagestempel eller med håndfladen. Kagerne skal have ca. 15-18 minutter i ovnen, se efter de er blevet en smule gyldne i overfladen.